Ifølge Score-Kaj handler livet om én eneste ting - score, score, score. Alle kan lære at score, også selvom de er score-tumper. Sådan en type har Score-Kaj fundet. Han hedder Prøve-Knud, og målet er, at han under kyndig vejledning og praktiske øvelser vil blive forvandlet til et score-geni. Og det er vigtigt at huske de tre s'er: Charme, selvtillid og lækkert hår.
I dagens Score Show vil Score-Kaj afprøve en klassiker - hvordan man scorer over en disk. Og til det formål benytter han sig af forsøgskaninen Prøve-Knud, der skal charmere og imponere en bagerjomfru.
Det er på diskogulvet, man har chance for at hive de helt stor sild hjem. I hvert fald ifølge Score-Kaj. Efter at have givet et lynkursus i forskellige moves kaster han en nervøs Prøve-Knud ud på et dansegulv fyldt med lamsebamser til tonerne af Bee Gees' 'Night Fever'.
Kan man score i en fodgængerovergang? Også i den grad - altså hvis du spørger Score-Kaj. Prøve-Knud er nu ikke helt så sikker, men giver det alligevel et skud.
Prøve-Knud er glad, for det er nemlig hans fødselsdag. Og Score-Kaj har faktisk en gave til ham - en mørkhåret lamsebamse, der synger 'Happy Birthday'. Men heldigvis får Knud også en meget bedre gave af den søde lyshårede lamsebamse.
Prøve-Knud har fået lavet krøller hos "klipperen" og synes selv, det er sjaskcharmerende. Det synes Score-Kaj nu overhovedet ikke. Så nu skal Prøve-Knud både have en ny frisure - og prøve at score den søde frisør.
Hvis Prøve-Knud vil score, skal han ifølge Score-Kaj fungere som en brandstation - altså være parat til at rykke hurtigt ud, hvis han ser en lamsebamse. Og så gælder det om hurtigt at få inviteret hende i biografen.
Prøve-Knud har problemer med at komme ud af skabet og famler rundt. Score-Kaj mener, at det vil gøre ham godt at komme i træningslejr - i Kajs benhårde scoreskole.
Prøve-Knud bliver kastet ud i den allersværeste disciplin - at score en lamsebamse, der allerede er scoret. Men hvis man har charme, selvtillid og lækkert hår, så kan alle scores, pointerer Score-Kaj.
Forsøgskaninen Prøve-Knud skal lære at score på en skibakke. Selv mener han ikke, at han magter opgaven - men helt skidt går det nu ikke.
Score-Kaj slår hovedet og er ikke helt sig selv. Men efter et gok i nøden med en spade er han tilbage i rollen som ambitiøs underviser. Nu skal Prøve-Knud lære at score på stranden, for det er store score-badedag.
Prøve-Knud har skrevet et smukt digt til den lyshårede lamsebamse - og har planer om at angribe hende ad den romantiske vej. Score-Kaj mener dog ikke, at det er den rigtige vinkel. Det er derimod spaghetti Napoli for to, men kun med én tallerken.
I Score-Kajs Score Show mener Prøve-Knud, at han har fundet kærligheden med sin lamsebamse. Men Score-Kaj insisterer på, at han alligevel skal op til eksamen - der er tale om den store score-standpunktsprøve.
I Score Showet er der fokus på Score-Kajs 2. lov: Scor først, spørg bagefter. Prøve-Knud er trist og savner sin lyshårede kærligheds-bamse. Mon hun på nogen måde kan komme tilbage?
Prøve-Knud og den lyshårede lamsebamse byder velkommen til deres sjaskhamrende, sjaskcharmerende Julestueshow. Men Prøve-Knud har ikke appetit på at fejre julen, når Score-Kaj ikke er der. Måske han kommer hjem til jul?