All Seasons

Season 1

  • S01E01 Afsnit 1

    • January 5, 1993
    • DR1

    Den legendariske leder af Slædepatruljen Sirius "Gulli" gør klar til sin sidste rejse. I det første af DR-Derudes programmer fra den lange slæderejse til verdens nordligste punkt følger vi forberedelserne i minus 30 grader og buldrende polarmørke i Nordøstgrønland. Den 62-årige orlogskaptajn, Mogens "Gulli" Guldbrandsen, i mange år chef for Siriuspatruljen, gør sig klar til sin sidste slædetur i et af ver- dens barske og mest øde områder. Det sker sammen med slædekusken "Tavse", to TV-folk fra DR-Derude og 22 slædehunde. De skal køre den sidste slæderejse for at berette om de spændende, men ukendte historier fra det isolerede og storslåede Nordøstgrønland.

  • S01E02 Afsnit 2

    • January 12, 1993
    • DR1

    DR-Derudes slædehold er nu for alvor kommet på isen. Hundene slås, føret er dårligt og temperaturen daler til minus 42 grader. Det første mål er at nå Ella Ø, hvor dr. Lauge Koch havde hovedkvarter for sine mange ekspeditioner i Nordøstgrønland. Og det var også her, at den populære skrønefortæller Jørn Riel blev angrebet af grønlandssygen, da han kom med dr. Lauge Koch på ekspedition. Fra sit hjem i Kuala Lumpur fortæller Jørn Riel om sit personlige forhold til den store, men ret u- kendte polarforsker. Hans "fejl" var, siger DR-Derudes ekspeditionsleder Mogens "Gulli" Guldbrandsen, at han aldrig mistede en mand eller selv døde af det!!!

  • S01E03 Afsnit 3

    • January 19, 1993
    • DR1

    Danske fangstfolk levede en barsk til- værelse i det øde Nordøstgrønland. Trods knagende frost og snestorme ligger der endnu en række gamle hytter rundt i Nordøstgrønland - de kan fortælle om en tid, hvor danske fangstfolk klarede sig under meget primitive forhold i et af verdens mest barske områder. DR-Derudes slædehold overnatter i de gamle hytter, når det er muligt - og kan så samtidig for- tælle om de danske fangstmænds jagt på isbjørne, moskusokser og polarræve.

  • S01E04 Afsnit 4

    • January 26, 1993
    • DR1

    Slædehunde er lavet af et helt specielt stof. - Hvorfor er de så bomstærke og godmodige det ene øjeblik - og det næste helt ustyrlige? - Det er nogle af de spørgsmål, der besvares i det fjerde program i DR-Derudes store serie fra Nordøstgrønland, hvor slæderne gør holdt ved Dødemandsbugten. Det er stedet, hvor de sidste inuitter blev set - i 1823. For det paradoksale er, at "Kysten" er grønlændernes land, men de kender det faktisk ikke. Seerne kan også møde en af de helt store legender i dansk polarforskning, den næsten 90-årige Eigil Knuth.

  • S01E05 Afsnit 5

    • February 2, 1993
    • DR1

    Danske slædekuske vandt over rå mi- litærmagt i Nordøstgrønland. En af de mest besynderlige episoder under Anden Verdenskrig fandt sted i det barske og utilgængelige Nordøstgrønland. Den historie fortælles i det femte program i DR-Derudes store serie fra "Kysten". Danske og norske fangstmænd - bevæbnet med jagtrifler og hundeslæder - gik i krig mod regulære tyske tropper, der ville bygge vejrstationer. Trods underlegenhed i antal og udrustning lykkedes det "polarpartisanerne" at forhindre tyskernes forehavende - indtil de amerikanske "læderhalse" kom og ryddede endeligt op. - Hvorfor det gik sådan, illustreres af dagliglivet hos DR-Derudes slædehold. Surt slid, evindelig kamp mod kulden - men konstant respekt for, at det er naturen, der bestemmer.

  • S01E06 Afsnit 6

    • February 9, 1993
    • DR1

    Et uvejr i Nordøstgrønland kan komme som lyn fra en klar himmel. Det får DR-Derudes slædehold at føle for alvor. Det sker lige før Danmarkshavn - vejrstationen, hvor otte mand året rundt lever isoleret. Men det er ikke så meget snestormene på jorden, de er interesserede i. Deres opgave er nemlig at lede fly i 10 km's højde bedst muligt over Nordkalotten. I programmet fortælles også historien om to mænd, der for alvor blev isolerede: Kaptajn Einar Mikkelsen og hans tro væbner Iver Iversen. De strandede tre år i dette øde og barske område - uden at vide om omverdenen var klar over, at de var i live.

  • S01E07 Afsnit 7

    • February 16, 1993
    • DR1

    Nordøstgrønland er isbjørnenes land. Hidtil har DR-Derudes slædehold ikke været konfronteret med de farlige dyr. Men pludselig står det der: Verdens største rovdyr - isbjørnen - og den har ikke i sinde at flytte sig. Sådan var det også med nordmændene i 30erne på "Kysten". De ville heller ikke flytte sig. De sagde, at Nordøstgrønland tilhørte Norge. Resultatet blev et slagsmål ved Den Internationale Domstol i Haag, som Danmark kun med nød og næppe vandt.

  • S01E08 Afsnit 8

    • February 23, 1993
    • DR1

    Danmarks største polarekspedition der endte i tragedie. Den store Danmarksekspedition, der skulle udforske det helt ukendte Nordøstgrønland, var en bedrift på linie med Livingstones rejser i Afrika. Men det gik grueligt galt. Tre mand sultede og frøs ihjel. Hvad der egentlig skete, er et af de største mysterier i polarforskningens historie. DR-Derudes slædehold er på stedet under de samme betingelser, som dramaet udspillede sig under. For første gang fortæller den mangeårige leder af Slædepatruljen Sirius, orlogskaptajn Mogens Guldbrandsen, hvad han tror, der skete. DR-Derudes slæderejse slutter på toppen af Grønland. Det sker med maner: Pludselig stryger en hel flok polarulve ind midt i lejren.

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Selskabet

    • March 4, 1997
    • DR1

    DR-Derude har været med på en noget usædvanlig sommerferie i Nordøstgrønland, hvor fire danskere gør deres for at bevare et stykke enestående Danmarkshistorie.

  • SPECIAL 0x2 Et hul i jorden

    • January 19, 1987
    • DR1

    Kryolitminen i Ivigtut har i de sidste måneder været mere i offentlighedens søgelys, end den har været i de 130 år, den har eksisteret indtil nu. Peter Ronild har lavet en dokumentarfilm om minens og selskabets historie fra begyndelsen og til i dag, hvor ingen ved, om den lukkes eller videreføres - på den ene eller anden måde.

  • SPECIAL 0x3 Operation Blue Jay

    • January 1, 1950
    • DR1

    Amerikansk militærs propagandafilm om Thulebasens opbygning - Operation Blue Jay.