Troldspejlet fejrer jul med klip fra julens nyheder i biografen og på video, bl.a. 'Alene hjemme 2', 'Lucky Luke' og 'Askepot'. 'Pixels' afslutter året med en kavalkade af de bedste bidrag siden seriens start, og på computerspilsiden ser vi både på nye spil til Amiga, PC, Sega og Nintendo. Serien om 'Den magiske computer' udkommer for sidste gang i ekstra lang udgave. Troldspejlet varer dobbelt så længe som normalt.