All Seasons

Season 1

  • S01E01 Til Færøerne med Jacob Haugaard

    • September 19, 2016

    Jacob Haugaard er halv færing. Da han var barn, blev han hver sommer sendt på genopdragelsestur hos familien på Færøerne. Denne gang er han dog fulgt helt frivilligt med, når han sammen med Chili Klaus kører ud på de natursmukke vindblæste øer, som han elsker så højt. De kigger på fuglefjelde og besøger Jacobs fætter, der byder på verdens stærkeste akvavit. Turen slutter med den helt særlige færøske delikatesse, ræstfisk med garnatálg, der er halvrådden tørret fisk med en sovs tilberedt af fermenteret fåretarme. Eller sagt på en anden måde, råddent med råddent på. Vil det overhovedet lykkes Jacob og Chili Klaus at få den rådne fisk ned, så de rigtigt kan indtage Færøerne?

  • S01E02 Til Sverige med Søs Fenger

    • September 26, 2016

    Chili Klaus vil gerne blive klogere på vores svenske broderfolk og tager derfor Søs Fenger med til Sverige, som hun har et helt særligt forhold til. Første stop på turen er Stockholm, hvos Søs boede, da hun var gift den svenske guitarist Henrik Janson. Men Sverige er jo meget mere end hovedstad, og sammen sejler de ud i den svenske skærgård, hvor de møder skipper Janne. Turen går også til Småland, til Søs' families ødegård, der danner den perfekte ramme om den kulinariske oplevelse, de bliver udsat - nemlig den svenske ret surströmming. Men kan Chili Klaus overhovedet få Søs til at indtage den rådne og temmelig ildelugtende fisk?

  • S01E03 Til Norge med Ghita Nørby

    • October 3, 2016

    Den folkekære skuespillerinde Ghita Nørby har indspillet mange film i Norge, og hun har en del venner i Oslo. De skal besøges - og ikke på en hvilken som helst dag. Chili Klaus og Ghita drager til den norske hovedstad på Norges nationaldag, 17. maj, hvor hele landet er i festhumør, og de fleste er hoppet i folkedragten. Chili Klaus og Ghita hopper videre mod byen Voss, hvor den norske delikatesse smalahove produceres. Det er et halvt fårehoved, der spises med øjne og tunge, og den ret vil Chili Klaus servere for Ghita. Men er hun frisk på udfordringen?

  • S01E04 Til Island med Søs Egelind

    • October 10, 2016

    Chili Klaus tager Søs Egelind til Island for at blive klogere på vores nordiske broderfolk. Søs er den helt rigtige rejsekammerat, for hun elsker Island og har været der adskillige gange. Søs og Claus får en uforglemmelig tur, hvor de både skal ride på heste og bade i varme kilder - og så besøger de Islands hurtigst voksende parti, Piratpartiet. Chili Klaus disker også op med den islandske delikatesse, syrnede fårenosser, men er Søs overhovedet til den slags?

  • S01E05 Til Grønland med Lasse Rimmer

    • October 17, 2016

    Chili Klaus er taget til Grønland sammen med tv-vært og komiker Lasse Rimmer. Her boede Lasse som barn, og gensynet med isbjergene, klipperne og den evige midnatssol får Lasse til at tænke tilbage på de mange barndomsminder med fisketure og jagtture med sin far, men også tæv af de grønlandske drenge. Chili Klaus og Lasse skal til kaffeselskab i byen Qasigiannguit ved Diskobugten, hvor Lasse boede, og så skal de også ud at fiske amasetter- med de bare næver. Spise skal de også. Chili Klaus serverer den grønlandske pendant til flæskesvær for Lasse - nemlig hvalspæk - men den skal spises rå, hvis man skal have Grønland helt ind under huden.

  • S01E06 Til Sverige med Uffe Ellemann-Jensen

    • October 24, 2016

    Uffe Ellemann-Jensen har rejst verden rundt som udenrigsminister, men et af de steder, som står hans hjerte nær, ligger lige over på den anden side af sundet, nemlig i Skåne. Chili Klaus og Uffe rejser derfor til Sverige, til Österlen, hvor de indlogerer sig på et af de mange slotte, der ligger i landsdelen, og hvor Uffe holdt sin 70 års fødselsdag. Österlen er også kendt for sine mange fiskesteder, og er der noget Uffe og Chili Klaus har til fælles, er det en stor passion for lystfiskeri. Derfor kommer fiskestængerne selvfølgelig frem. Chili Klaus har også en helt særlig overraskelse på menuen til Uffe; den skånske specialitet, gåseblodssuppe.

  • S01E07 Til Island med Preben Kristensen

    • October 31, 2016

    Chili Klaus inviterer skuespiller Preben Kristensen og Prebens mand, Søren Hedegaard, med til Island, som Preben kender rigtigt godt. Han elsker vulkanøen med den dramatiske natur, og turen går først til Thingvellir-sletten, hvor det europæiske kontinent mødes med det nordamerikanske. Her venter verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident, Vigdis Finnbogadóttir, på dem. På køreturen rundt på øen bliver Chili Klaus testet i sin musikviden, for Preben har forberedt en musikquiz, der giver Chili Klaus endnu flere grå hår i hovedet. Til gengæld udfordrer Chili Klaus Preben, da de skal have en af Islands mest berygtede retter, hákarl - eller rådden grønlandshaj.

  • S01E08 Til Finland med Kaya Bruel

    • November 7, 2016

    Chili Klaus og sangerinden Kaya Brüel tager til Finland. Kaya blev gift i Finland og er siden kommet meget i landet, hvor hendes svigerfamilie bor. Chili Klaus har en masse forestillinger om finnerne; de drikker meget vodka, hører heavyrock og går i sauna. Men forholder det sig virkelig sådan? Turen går blandt andet til skærgårdsøen Högshåra, hvor Chili Klaus oplever den finske saunakultur på egen krop, og så lærer han også, at det er tango, der hitter i landet. For at få Finland helt ind under huden har Chili Klaus forberedt en særlig finsk, kulinarisk overraskelse til Kaya; en fisk, der lever af at suge blod fra andre fisk.