Home / Series / Cecilie & Madklubben / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Bo Jacobsen

    • April 9, 2013
    • TV 2 (DK)

    Cecilie Frøkjær inviterer indenfor i programmet, hvor otte af Danmarks bedste kokke udfordrer hinanden på deres kulinariske kundskaber. Den anerkendte kok Bo Jacobsen er dagens hovedperson. Bo elsker det solide danske køkken, og han udfordrer derfor de syv andre kokke til at lave en menu, der indeholder fisk, indmad og kræmmerhuse, som vor farmor ville lave dem. Kokkene kæmper hårdt for at vinde, og især Søren Gericke kommer på en stor opgave, for han vil lave kræmmerhuse, der går lige i hjertet på Bo.

  • S01E02 Mette Martinussen

    • April 16, 2013

    Mette Martinussen er dagens kok og dommer, og hun udfordrer de øvrige kokke på deres fantasi og med en menu inspireret af Snehvide og de syv små dværge. Det bliver noget af en opgave for de syv andre kokke, men der bliver tryllet og leget i køkkenet, for alle vil vinde Mettes hjerte med dagens bedste ret. Mette Martinussen er en af de mest nyskabende danske kokke og har stor succes med restauranten 1th i København, hvor hun giver sine gæster helt unikke madoplevelser.

  • S01E03 Søren Gericke

    • April 23, 2013

    Hvem kender ikke Søren Gericke? En af Danmarks største kokkeprofiler, der i 2013 fejrede 50-års-jubilæum som kok. Søren er manden, der med sin nytænkning revolutionerede det danske køkken, og for de syv andre kokke er det derfor en stor udfordring at skulle lave en trerettersmenu, udvalgt af mesteren selv. Søren er nemlig både et ikon og et forbillede for de andre kokke, og der er skarp konkurrence om at levere den menu, som han vil kåre som dagens bedste.

  • S01E04 Thorsten Schmidt

    • April 30, 2013

    Findes der en molekylær kok? Ja, og den bedste i landet hedder Thorsten Schmidt og er fra Aarhus. Thomas har altid gået sine egne vegne i køkkenet, og han bruger gerne vanskelige teknikker for at skabe dramatik i sine retter. For ham er selve oplevelsen af måltidet lige så vigtig som maden selv, og det er den udfordring de syv andre kokke skal løfte, når de skal lave mad til ham. Thomas er nemlig dagens hovedperson og dommer.

  • S01E05 Francis Cardenau

    • May 7, 2013

    Dagens hovedperson er kokken Francis Cardeneau, og han har høje forventninger til sine kollegaer, der skal lave mad efter den menu, han har valgt. Det sætter fantasien i gang, for alle vil gerne vinde Francis' madhjerte og lave de ypperste retter til ham. Der bliver grinet højt og tænkt store tanker i køkkenet, hvor alt fra kørvelis til lakridsparfait og hummer kommer i spil.

  • S01E06 Bente Grysbæk

    • May 14, 2013

    Følelserne får frit løb, når mesterkokkene skal imponere dagens hovedperson, Bente Grysbæk. Kokkene laver de bedste traditionelle danske retter med et nutidigt tvist. Se med, når Søren Gericke laver en Thousand Island, der bryder alle madgrænser, og når Bente bliver betaget af en ualmindelig god citronfromage.

  • S01E07 Thomas Pasfall

    • May 21, 2013

    Dagens kok er den fynske madkonge Thomas Pasfall. For Thomas handler madlavning om den gode smag, hvor han blander franske retter med lokale fynske råvarer. Og han har tårnhøje forventninger til det måltid, som de syv andre mesterkokke skal lave til ham. Se med, når der bliver lavet luksusretter som "fynsk forårshave" med rygeostmousse og stenbiderrogn, foie gras og pighvar og en æble tarte tartin med flydende brunsvigersauce, der får fuglene til at synge hele vejen til Fyn.

  • S01E08 David Johansen

    • May 28, 2013

    Det er madklubbens yngste kok, stortalentet David Johansen, der har udvalgt dagens menu. Til daglig er han køkkenchef på Michelinrestauranten Kokkeriet i København, hvor han elsker at nyfortolke klassiske danske retter som millionbøf og Sol over Gudhjem. Han udfordrer de andre mesterkokke til at tænke helt ud af boksen. For de skal lave brændende kærlighed, forloren hare og citronfromage på en måde, som aldrig er set før. Det bliver et helt unikt måltid, som sprænger rammerne for velsmag og servering. Men er det nok til at imponere David Johansen?

Season 2

  • S02E01 Jesper Koch i centrum

    Otte af landets bedste kokke udfordrer hinanden på deres kulinariske kundskaber og kreativitet. De skiftes til at vælge menuen, og førstevælger er Jesper Koch fra Restaurant Koch, som bestemmer, at der skal serveres rødspætter, benløse fugle og danske æbler. I tre hold kæmper kokkene nu om at lave den bedste ret - og om den ærefulde titel som dagens vinder. Se, hvordan æblerne bliver forvandlet til en gourmet-dessert, og hvordan de benløse fugle ender i en imponerende nyfortolkning.

  • S02E02 Erwin Lauterbach i centrum

    Erwin Lauterbach fra Lumskebugten kaldes grønsagernes konge og har 45 år bag sig i køkkenet. Han er dagens hovedperson, og hans menu består af artiskok, kål og ost. De syv andre kokke går til opgaven med stor ærefrygt. Lauterbach er et ikon for dansk kogekunst, og der er nerver på i køkkenet. Fordelt på tre hold skaber de hver deres ret, i håbet om at vinde æren og blive udpeget af mesteren som dagens vinder. Som en ekstra overraskelse til Erwin Lauterbach går kokkene sammen om en helt særlig hyldest til deres forbillede.

  • S02E03 Dak Wichangoen i centrum

    Denne gang er spotlyset Dak Wichangoen, som til daglig er køkkenchef på 'Kiin Kiin' på Nørrebro i København. Det er den eneste thailandske restaurant i verden, der kan prale med Michelin-stjerne. Dak sender kollegerne på glatis med en menu, der består af eksotisk papayasalat, frikadeller og sticky rice. Og det går ikke stille for sig, når syv kokke slår sig løs i køkkenet - og alle virkemidler bliver taget i brug for at vinde Daks madhjerte.

  • S02E04 Bo Lindegaard i centrum

    For kokken og eventmageren Bo Lindegaard handler et måltid mad om meget mere end bare gode råvarer, smage og teksturer - det handler lige så meget om at skabe en helhedsorienteret oplevelse omkring måltidet. Og det betyder, at der ikke mangler kulinariske udfordringer for hans kokkekolleger, når de skal lave 'cæsar-salat', pattegris og indbagt is. Og det hele skal naturligvis serveres i Bo's kreative ånd.

  • S02E05 Michel Michaud i centrum

    Michel Michaud fra Molskroen Strandhotel er en af de kokke, der har været med til at skabe og sætte dagsordenen for dansk gastronomi igennem de seneste 40 år, og han er en sand sværvægter inden for fransk gastronomi. Derfor er det heller ingen let menu, han sætter sine kolleger til at fremtrylle i køkkenet, for der skal serveres jomfruhummer, perlehøne og sneæg. Kokkene puster sig op i takt med, at konkurrencestemningen stiger, og de kaster sig ud i modige nyfortolkninger af de franske klassikere for at imponere den franske mesterkok.

  • S02E06 Nicolaj Nørregaard i centrum

    Bornholmeren Nicolaj Nørregaard er en ung komet i dansk gastronomi, og han har allerede har sikret sig en Michelin-stjerne. Efter succes med gourmetrestauranten Kadeau på fødeøen, åbnede han sammen med en ven en restaurant med samme navn i København - og efter to år var Michelin-stjernen i hus. Nicolaj er kendt for at bruge hengemte ingredienser, og det forventer han, at hans syv kokkekolleger også gør, når menuen står på 'østers, skovbund og yoghurt'.

Season 3