1992: Ein Brandstifter versetzt die Menschen in und um Seattle in Angst und Panik. Monatelang steckt er Kirchen, Wohn- und Geschäftshäuser an, ohne den geringsten Hinweis auf seine Identität zu geben. Beim 28. Feuer allerdings hinterlässt er Fingerabdrücke, und wenig später macht er sich durch den Tod dreier Altenheimbewohner zum Mörder. Als einzige Reaktion auf einige Zeitungsberichte meldet sich eine Frau, die Wochen zuvor einen verdächtigen Mann gesehen haben will. Aufgrund ihrer detaillierten Angaben kann eine Zeichnung von ihm angefertigt werden. Das Bild wird in den Zeitungen abgedruckt, und schon bald darauf meldet sich George Keller. Er hat seinen Sohn Paul im Verdacht, der bereits als Neunjähriger zündelte. Paul würde auch ins Profil passen, das die Polizei vom Brandstifter angelegt hat: Er ist intelligent, alkoholabhängig und durchleidet gerade eine persönliche Krise: Seine Frau hat die Scheidung eingereicht.
In 1992, residents in and around Seattle were terrified that their home -- or business -- or church -- would be the next target of a serial arsonist. More than 100 fires had been set, all apparently by the same person. This was the biggest arson case in American history, and it was solved with the help of behavioral profiling, hypnosis, and a skillful sketch artist.
В 1992 году в Сиэтле, штат Вашингтон произошло более 75 подозрительных пожаров за полгода. Все они были похожи на преднамеренные поджоги. Это дело о самом большом количестве поджогов в истории США, было раскрыто с помощью поведенческого портрета, гипноза и рисунка.
Om natten den 9. august 1992 stod en gruppe brandmænd over for en katastrofe lidt uden for byen Seattle i staten Washington. Tre kirker, der lå mindre end fem kilometer fra hinanden, stod i lys lue samtidig. I de følgende uger blev otte kirker sat i brand. Men det skulle blive værre. I løbet af det næste halve år oplevede Seattle mere end 75 mistænkelige brande, ikke bare i kirker, men også i firmaer, forretninger og beboelsesejendomme.. Alle var tilsyneladende påsatte, selv om man ikke fandt spor af hverken brandbare stoffer eller antændingsstoffer på gerningsstederne. Det var den største brandstiftersag i USA's historie, og den blev løst ved hjælp af adfærdsprofilering, hypnose og et kunstværk.