Im Sommer 1986 wird die Leiche von Kathleen Lipscomb auf einer verstaubten Straße außerhalb von San Antonio gefunden. Monatelang rätselt die Polizei an diesem Fall, doch er bleibt ungelöst. Nach einigen Jahren engagiert Kathleens Familie einen Privatdetektiv, der ein Tagebuch unter ihren persönlichen Sachen entdeckt. Wird es ihm mithilfe der Einträge gelingen, dem Täter auf die Spur zu kommen?
The murder of a beautiful young woman went unsolved for years. A murder with forensic evidence and plenty of suspects. But sometimes that's not enough. It took the victom's 9 year-old child, notations in a diary, and forensic psychology to determine which forensic evidence was important and which to ignore.
Убийство красивой молодой женщины оставалось нераскрытым несколько лет. Хотя имелись данные судебной экспертизы и многочисленные подозреваемые. Но иногда этого недостаточно. Понадобились показания 9-летнего ребенка жертвы, записи в дневнике и судебная психология, чтобы определить, какие данные судебной экспертизы важны, а какие нужно игнорировать.
Den 30-årige Kathleen Lipscomb kæmpede for at få det hele til at hænge sammen som enlig mor til to små børn og fuldtidsarbejde som sygeplejerske. Efter otte års ægteskab var Kathleen ved at blive skilt fra Bill Lipscomb, der var sergent i det amerikanske flyvevåben. En weekend skulle Bill have børnene, men søndag aften kom Kathleen ikke som aftalt for at hente børnenen, og hun var heller ikke hjemme hos sig selv. Næste morgen blev hun fundet kvalt på en øde vej. Hendes tøj var pænt rullet sammen, og det tydede på, at man skulle lede efter en militær person. Bill blev afhørt, men havde et alibi i børnene. Der var tekniske beviser og andre mistænkte, men der skulle gå flere år, før politiet fandt Kathleens morder. Løsningen kom fra Katleens datter, fra dagbogsnotater og retspsykologi. Disse ting bidrog til at afgøre, hvilke tekniske beviser, der havde betydning, og hvilke der ikke havde.
