Sidste efterår blev hele erhvervs-Danmark rystet, da den roste og berømmede Stein Baggers succesfulde forretningsimperium viste sig at være en stor leasingkarrusel. "Operation X" undersøger i aften, hvordan det kan gå til, når erhvervsfolk med et alternativt forhold til sandhed og værdier lykkes med at lokke penge ud af lommerne på investorer og samarbejdspartnere uden at have noget reelt indhold i det, de sælger. Mød to danske virksomhedsejere, som begge mistede deres livsværk efter mødet med den yderst driftige erhvervskvinde Bettina Aaen. Og se Morten Spiegelhauer springe ud som cremekonge!