Skuespiller Søs Egelind møder en af dansk kunst helt store personligheder, Jens Ferdinand Willumsen, der ganske vist har været død i mere end 60 år, men som på mange måder virker sprællevende i dag, også i Søs' fantasi. Willumsen har ry for at være en stædig og stridbar kunstner, men er det sandt, at han lagde sin far i graven, 10 år inden faderens død - og passer det, at hans mest berømte maleri i virkeligheden er en kopi?
Skuespiller Søs Egelind møder en af dansk kunst største pionerer, Franciska Clausen, der døde i 1986. I 1920'erne bliver Franciska Clausen en del af den europæiske avantgardebevægelse sammen med folk som Picasso og Léger. Men hjemme i Danmark svigter publikum, og anerkendelsen kommer først i den ellevte time. Fans, Clausen-kendere og datteren Molly hjælper Søs ind i en verden af cirkler, firkanter og flyvefisk.
Det er ikke kun idyl og kvinder i lange, hvide kjoler på stranden i Skagen, når Søs Egelind kigger nærmere på maleren P.S. Krøyers liv og kunst. Danmarks kunstnerkonge Krøyer, født på et sindssygehospital i Stavanger, er både nyskabende og vellidt i sin tid, men jalousi og kopiering af et hovedværk gør, at Søs må træde i karakter som konfliktmægler i en strid mellem Krøyer og Skagensmaleren Michael Ancher.
Dansk Guldalders muntre søn, Wilhelm Marstrand minder påfaldende om nutidens ungdom. Han ryger, men skjuler det for sin mor. Han forventes at blive hjemme i Danmark, men drages af sydens sol og livsstil, og han er så optaget af at kigge på en skærm, at han får koncentrationsbesvær. Både Søs Egelind og Marstrands lærer, C.W. Eckersberg bekymrer sig unødigt for den unge mand, der bliver sin generations helst store fortæller og humorist.
Skuespiller Søs Egelind møder kunstneren Emilie Mundt, der er kortklippet, laver aktioner for at gøre opmærksom på manglende ligestilling og adopterer et barn sammen med sin partner, kunstneren Marie Luplau. Og det er der jo intet usædvanligt i - bortset fra, at de gjorde det i slutningen af 1800-tallet.
Søs Egelind er på hjemmebane i Silkeborg, når hun møder Asger Jorn, et godt bud på en dansk landsholdsholdsanfører i malerkunst. Jorn gik forrest og forstod at samle folk, kunst og liv omkring sig. Han var en rastløs rebel og drillepind, der malede ovenpå andres værker, og som var så ligeglad med penge, at han hellere bad folk skride ad h... til med deres dollars, end at ville se sin kunst spærret inde i reservater hos de rige.