Home / Series / Borgen / Aired Order /

All Seasons

Season 1

  • S01E01 Dyden i midten

    • September 26, 2010
    • DR1

    Der er udskrevet valg i Danmark, og valgkampen er hårdere end nogensinde. Michael Laugesen, der er leder af Arbejderpartiet, vil gøre alt for at få væltet De liberales leder og siddende statsminister Lars Hesselboe af pinden. Lige i midten står Birgitte Nyborg Christensen, De Moderates Leder. Birgittes valgkampagne styres med hård hånd af hendes intelligente, men kyniske medierådgiver Kasper Juul. Men selv Kaspers råd nytter ikke, da Birgitte for åben skærm trækker sin støtte til Laugesen, fordi han udtaler sig mod, at asylansøgere skal have lov til at søge arbejde uden for centrene.

  • S01E02 Tæl til 90

    • October 3, 2010
    • DR1

    I dagene efter det store jordskredsvalg, befinder Birgitte Nyborg Christensen sig midt i det politiske kaos. Hun er udpeget som Kongelig Undersøger og skal samle et splittet Folketing og danne en ny regering. Da Laugesen møder op til forhandlinger med Birgitte, har han sin helt egen dagsorden: Med venstrefløjspartierne bag sig kræver han, at Birgitte træder tilbage som Kongelig Undersøger, og udpeger ham i stedet. Hun får nogle få ministerier til gengæld. Birgitte forbereder sig på ikke at blive statsminister alligevel. Men så modtager hun et opkald fra Troels Höxenhaven, Laugesens underkuede næstformand, der vil vælte Laugesen. Han viser hende e-mails fra Laugesen med fremmedfjendske bemærkninger. Höxenhaven vil lække dem, hvis han har Birgittes støtte. Hun accepterer – hvis hun får udenrigsministerposten. Laugesens e-mails rammer forsiderne, og han er nødt til at gå af som formand. Til Birgittes store fortrydelse, vælges Bjørn Marrot som ny formand.

  • S01E03 Det muliges kunst

    • October 10, 2010
    • DR1

    Birgitte Nyborg står nu over for sin hidtil største prøve: Finansloven. Loven skal bare godkendes af Folketinget, før de alle kan tage på en velfortjent juleferie. Men midt under det officielle pressemøde konfronteres Birgitte med at to medlemmer af Arbejderpartiet nægter at stemme for finansloven. Birgitte, tvinges til at åbne forhandlingerne igen. Samtidig bliver Birgitte nødt til at finde en medierådgiver, efter at hun fyrede Kasper Juul: Michael Laugesen er nemlig ny chefredaktør på Ekspres, og han starter straks en smædekampagne mod Birgitte. Birgitte får ansat Tore Gudme, lektor i Retorik og en smuk ung mand.

  • S01E04 100 dage

    • October 17, 2010
    • DR1

    Katrine Fønsmark får sin karrieres vigtigste historie serveret, da hun kontaktes af en anonym kilde fra Forsvaret efterretningstjeneste. Han viser hende billeder af CIA-fanger, der forlader et fly på Thule Air Base – et bevis for, at USA har haft fangetransporter på dansk jord! Afsløringen kommer på et rigtig dårligt tidspunkt for Birgitte, der snart har siddet i 100 dage, og derfor har brug for en positiv historie eller et konkret politisk resultat. I stedet skal hun nu rydde op i en sag fra den tidligere regering. Men det viser sig hurtigt, at krænkelsen af grønlandsk territorium ikke ligefrem er noget nyt – fra Danmarks kolonialisering for 300 år siden, over amerikanske Atomvåben under den kolde krig, til fangetransporter efter 11. september. Og ingen dansk statsminister har nogensinde undskyldt noget af det. Birgitte ønsker at tage affære, men overtales til at tysse sagen ned, af Kasper Juul og hendes ministre – som Birgitte synes allerede er begyndt at tænke og handle mere og mere som den gamle regering.

  • S01E05 Mænd der elsker kvinder

    • October 23, 2010
    • DR1

    Sammen med sin erhversminister – den højtuddannede, intelligente og meget smukke Henriette Klitgaard – fremsætter Birgitte et historisk lovforslag: Det skal være lovpligtigt for danske virksomheder at besætte deres bestyrelser med 50% kvinder. Det kontroversielle forslag vækker ikke just begejstring i regeringen. Sejrø er bange for reaktionen fra de største virksomheder, der er meget imod kønskvoter - mest fordi de stort set ikke har kvinder i deres bestyrelser. Heller ikke Birgittes social- og ligestillingsminister, Pernille Madsen fra Arbejderpartiet, er tilfreds: Hun føler sig trådt på, fordi Birgitte har valgt at gå uden om hende og lagt loven hos erhvervsministeren. Pernille Madsen truer med at skabe uro i regeringen, hvis ikke Birgitte lover hende adgang til alle møder, og en plads først i køen til regeringens magtfulde koordinationsudvalg, K-udvalget. Katrine er stadig ikke kommet sig over Ole Dahls død. Hun piner sig selv med for meget træning, for lidt søvn og usund mad. Hendes spinninginstruktør Benjamin lægger mærke til det, og tilbyder at hjælpe. Katrine afviser ham – hun kan ikke overskue flere mænd i sit liv. Specielt ikke, når det bliver mere og mere tydeligt, at Kasper stadig har følelser for hende.

  • S01E06 Statsbesøg

    • October 31, 2010
    • DR1

    Præsidenten for den tidligere Sovjetstat Turgisien, Alexander Grozin, kommer på officielt besøg i Danmark, for at overtage formandskabet for den internationale sammenslutning for demokrati og udvikling, OSDD. Samtidig offentliggøres det, at Turgisien agter at investere 1 mia. euro i dansk vindmølleteknologi, og dermed åbne op for et dansk eksport-eventyr i den tidligere østblok. En ting, Birgitte Nyborg dog godt kunne undvære, er at den turgisiske digter og systemkritiker Vladimir Bayanov ankommer til København samtidig med Grozin. De to er dødsfjender; Grozin han anser Bayanov for at være terrorist, og Bayanov ser Grozin som en udemokratisk tyran. Birgitte møder straks modstand fra sine venstrefløj-støtter, der støtter Bayanov, men Birgitte vælger alligevel at modtage Grozin uden kritik. På hjemmefronten tilspidses situationen, da Birgittes far melder sin ankomst. Phillip, der længe har været træt af at gå hjemme, har det svært med Birgittes far, og hans humør bliver ikke bedre af, at Birgitte tvinger ham til at sælge sine vindmølle-aktier, så Birgitte kan holde sin sti ren.

  • S01E07 Ikke se, ikke høre, ikke tale

    • November 7, 2010
    • DR1

    Lige som det igen er blevet dagligdag på Borgen efter Bayanov-sagen, gør man en opsigtsvækkende opdagelse i Solidarisk Samlings partilokaler: Topmoderne overvågningsudstyr, som snart viser sig at være sat op af PET. Aflytning af et lovligt parti er en alvorlig ting, så Kasper råder Birgitte til at holde sig ude af sagen og overlade håndteringen til den ansvarlige, justitsminister Troels Höxenhaven. På TV1 presser Katrine Höxenhaven for et svar, men Höxenhaven holder kortene tæt. På privatfronten presses Katrine til snart at afgøre, om hun vil tage sin nye kæreste, fitnessinstruktøren Benjamin med til TV-festivalen, hvor hun er nomineret til Årets Nyhedsvært. Efter et skænderi indser hun dog, at deres verdener er for forskellige, og hun tager alene til TV-festival.

  • S01E08 Agurketid

    • November 14, 2010
    • DR1

    Det er sommer, og Borgen ligger ligesom resten af landet øde hen. Den eneste rigtige nyhed er Michael Laugesens nye bog, der lover at afsløre alt fra hans tid på Borgen. Og det skræmmer Kasper Juul, da det var ham der lækkede de bilag til Michael Laugesen, som ødelagde både Lars Hesselboes og Laugesens valg. Kasper får dog ikke den store støtte fra Birgitte, der gør et forkrampet forsøg på at holde ferie med sin familie – men der er hverken tid til hygge med børn eller ægteskabeligt samvær, når mor er Danmarks statsminister. Mens Kasper Juul desperat forsøger at få fat på et eksemplar af Laugesens bog, dukker en fremmed dame op på Borgen, der siger hun er Kaspers mor. Kaspers far er død, og Kasper er nødt til at hjælpe sin mor med bisættelsen. Men Kasper er alt andet end interesseret i at lade nogen vide, at han overhovedet havde en far i Danmark – mindst af alt over for Katrine, der måtte høre på den samme løgnehistorie om hans forældre i Sydfrankrig al den tid, de var kærester.

  • S01E09 Del og hersk

    • November 21, 2010
    • DR1

    Selv om Birgitte undrer sig over forsvarsministerens valg af nye jagerfly til forsvaret, indvilliger hun i, at han offentliggør beslutningen på regeringens vegne. Men der gemmer sig ubehagelige overraskelser i kølvandet på den store flyordre, og pressen indleder en klapjagt på regeringens medlemmer. Birgitte bliver mere og mere kontrollerende, både i sit arbejde og derhjemme - og det får store konsekvenser. Katrine er på stikkerne, men får problemer med sin chef, da hun handler for egenrådigt.

  • S01E10 Første tirsdag i oktober

    • November 28, 2010
    • DR1

    Birgitte er hårdt presset af meningsmålingerne op til åbningen af det nye folketingsår, mens Arbejderpartiet har fremgang og vil have mere indflydelse. Samtidigt ruster dele af pressen sig til at lave historien om Birgittes privatliv, der ikke har det for godt.

Season 2

  • S02E01 89000 børn

    • September 25, 2011
    • DR1

    Der er gået et år, siden vi tog afsted med Birgitte Nyborg, og hun har nu været statsminister i knap to år. Huner blevet en hærdet politiker, som kender spillet på borgen. Birgitte er på besøg hos soldaterne i Afghanistan, da lejren kommer under angreb, og adskillige soldater dør. Nu må hun vælge mellem at trække tropperne hjem eller svare igen på angreb.

  • S02E02 I Bruxelles kan ingen høre dig skrige

    • October 2, 2011
    • DR1

    Birgitte Nyborg skal udnævne en ny EU-kommissær. Hendes gamle mentor Sejrø er en oplagt kandidat, men takker nej, da han føler, at Birgitte forsøger at komme af med ham. Det giver problemer for statsministeren, og fører til taktiske magtkampe i regeringen, som ender med at få alvorlige konsekvenser.

  • S02E03 Den sidste arbejder

    • October 9, 2011
    • DR1

    Birgittes regering skal snart fremlægge sin store reform, "Fælles fremtid", som skal forhandles færdig på et regeringsseminar. Men der opstår uro i Arbejderpartiet, da formanden Bjørn Marrot udsættes for en personhetz i pressen. Birgitte fornemmer at et oprør ulmer i partiet, og det skaber kaos på regeringsseminaret. Samtidig er hun under pres på hjemmefronten, hvor Phillip har fået en ny kæreste. Katrine dækker regeringsseminaret for Laugesen, der har sin helt egen dagsorden.

  • S02E04 Op til kamp

    • October 16, 2011
    • DR1

    Efter Bjørn Marrots exit er Höxenhaven trådt i karakter som ny formand, og han er ikke sen til at udnytte medvinden. Da et dansk skib bliver kapret ud for Somalias kyst, stjæler han fuldstændigt rampelyset fra Birgitte, der efterhånden har brug for en positiv sag. Birgittes privatliv hænger i laser, og hun kommer til at gøre noget, der truer med at ødelægge hendes karriere.

  • S02E05 Plant et træ

    • October 23, 2011
    • DR1

    Birgitte Nyborgs regering skal forhandle miljødelen af den store reform "Fælles fremtid" på plads. Birgitte ønsker et bredt forlig, men står i en situation, hvor parterne hverken kan eller vil mødes. Kasper får hende overbevist om, at ufine metoder kan hjælpe med til at skaffe et flertal for forliget, og det får store konsekvenser for regeringen. Katrine får et uventet og usædvanligt jobtilbud, der sætter hendes personlige holdninger på en prøve. Hjemme hos Birgitte bliver børnene tydeligt påvirket af Birgittes arbejdspres, og især Laura har det svært med hendes fravær.

  • S02E06 Dem & Os

    • October 30, 2011
    • DR1

    Birgitte Nyborgs regering er ved at finde sig til rette. Højrefløjen med Svend Åge Saltum i spidsen fremsætter et lovforslag om sænkelse af den kriminelle lavalder, der risikerer at få regeringen i mindretal. Svend Åge Saltum udsættes pludselig for vold på åben gade og høster sympati hos befolkningen. Laura har fået det bedre, men Birgitte og Phillip kan ikke blive enige om, hvilken behandling hun skal have.Kasper er for personligt involveret i arbejdet med lovforslaget og mister sin professionelle dømmekraft.Katrine får for første gang indblik i Kaspers hemmelighed.

  • S02E07 Hvad indad tabes, skal udad vindes - Del 1

    • November 6, 2011
    • DR1

    Uenighederne i Birgittes regering vokser, og det kan ses på meningsmålingerne. De står til at tabe det næste valg og har virkelig brug for en vindersag. Da erhvervsmanden Joachim Crohne opfordrer Birgitte til at gå ind som fredsmægler i en konflikt i det afrikanske land, Kharun, ser hun muligheden for at påvirke meningsmålingerne. Men det viser sig, at der er mange forskellige og skjulte dagsordner både i Danmark og i Afrika. Kasper og Katrine er begyndt at se mere til hinanden, men sagen om Kharun sætter endnu engang deres forhold på prøve. Lauras angst tager til, men Birgitte har så travlt, at hun ikke opdager, hvor galt det er.

  • S02E08 Hvad indad tabes, skal udad vindes - Del 2

    • November 13, 2011
    • DR1
  • S02E09 Privatlivets fred

    • November 20, 2011
    • DR1
  • S02E10 En bemærkning af særlig karakter

    • November 27, 2011
    • DR1

    I takt med at Birgittes privatliv bliver mere og mere offentligt, bølger diskussionen frem og tilbage i medierne, om hvorvidt en kvinde kan være statsminister og samtidig passe sin familie. Denne diskussion provokerer Birgitte, og hun skrider til handling. Kasper og Katrine har planer om at flytte sammen og kigger på lejlighed. Deres forhold lider under, at han overhovedet ikke vil tale om at få børn, og det går Katrine meget på.

  • SPECIAL 0x1 Bag om Borgen

    • December 16, 2013

    Fakta Eller Fiktion

Season 3

  • S03E01 I Danmark er jeg født

    • January 1, 2013
    • DR1

    Der er gået 2 ½ år, siden Birgitte Nyborg udskrev folketingsvalg i afsnit 20. Vi møder en ganske anden Birgitte Nyborg, end hende vi kendte. Hun har forladt politik og er nu en højt betalt foredragsholder og sidder placeret i flere erhvervsbestyrelser. Katrine er stadig reporter og nu fast vært på TV1 og er stationens mest populære ansigt på skærmen. Hun og Kasper har fået en lille søn, Gustav. Kasper har et kommunikationsbureau og er vært i programmet "Juul & Friis" på TV1, hvor han kommenterer den politiske situation i Danmark sammen med TV1´s politiske redaktør Torben Friis.

  • S03E02 Med lov skal land bygges

    • January 6, 2013
    • DR1

    Birgitte går i al hemmelighed videre med at opbygge sit nye parti. Katrine er på vej tilbage til sit job som nyhedsvært på TV1, men bliver fristet af et overraskende jobtilbud. På TV1 kommer Torben Friis til at love sin chef, Alex Hjort, at han skaffer Katrine tilbage som vært. Et løfte, der ikke bliver så let at holde.

  • S03E03 Den rigtige nuance af brun

    • January 13, 2013
    • DR1

    Birgitte arbejder engageret videre med sit nye projekt, hvor Katrine nu er blevet involveret. Torben Friis bliver fortsat udfordret af sin nye chef Alex Hjort, der indleder en udviklingsproces, der skal sikre, at nyhedschefen formidler flere positive nyheder.

  • S03E04 Den enes død...

    • January 27, 2013
    • DR1

    Birgitte må sande, att økonomi og etik kan være svære størrelser, da hun, i et førsøg på at få sat hendes nye parti på danmarkskortet, begynder at diskutere kvaliteten og dyretiken i den danske svineproduktion.

  • S03E05 Mænd der elsker kvinder

    • February 3, 2013
    • DR1

    Nye Demokrater ser muligheden for at markere sig politisk med en sag om prostitution. Det kontroversielle emne deler vandene - også inden for partiet. For Birgitte og Katrine sætter det politiske emne også gang i nogle diskussioner med mændene i deres liv. Især Katrine får sat sine følelser i forhold til Kasper i perspektiv. Torben kæmper stadig med chefen Alex om, hvordan man laver nyheder. Han føler sig også presset, fordi hans kone Karoline savner ham derhjemme, samtidig med at hans forhold til kollegaen Pia udvikler sig.

  • S03E06 Fortidens sønner

    • February 10, 2013
    • DR1

    Nye Demokrater fejrer, at de nu har indsamlet 20.000 stemmer, og er opstillingsberettigede til Folketinget. Birgitte har fundet en ny kandidat, Søren Ravn - en højt respekteret økonom. Ravn begynder at arbejde for sit kandidatur, men snart begynder hans fortid at give både ham og partiet problemer. Katrine går forrest i forsøget på at undersøge Ravns fortid, og hun bliver efterhånden selv i tvivl om sandheden. Privat begynder Birgittes sygdom at tage en alvorlig drejning. Torben ser stadig Pia og har samvittighedskvaler over for sin intetanende kone Karoline.

  • S03E07 Faldet

    • February 17, 2013
    • DR1

    Birgitte går til behandling og holder det skjult for omverdenen - også for sine børn. Da Hesselboe foretager et markant politisk træk, bliver det tydeligt for alle - ikke mindst for Birgitte selv, at hun er mere syg, end hun har villet indse. Katrine er frustreret over, at Birgitte er så distanceret og føler, at hun holder noget skjult. På TV1 påvirkes de også af Hesselboes udmelding, og de er alle under pres. Alex presser Torben til at overskride nye grænser i jagten på den gode historie.

  • S03E08 Man har et standpunkt...

    • February 24, 2013
    • DR1

    Birgitte og Nye Demokrater er gået ind i valgkampens anden uge. Nye Demokrater og De Moderate kæmper om de samme stemmer, og Birgitte forsøger at tegne partiets profil tydeligere op. Men som ugen skrider frem, overlapper de to partiers politiske budskaber på mystisk vis hinanden. Birgitte og Katrine indser, at der skal en drastisk handling til. Birgitte ser sig også nødsaget til at fortælle sine nære partifæller om sit sygdomsforløb. Torbens kone Karoline presser ham til at tage en svær beslutning, der får konsekvenser for hans redaktion. Torben og Alex' kontroverser tager stadig til, og Torben befinder sig snart på kanten af et sammenbrud.

  • S03E09 Fornuft og følelse

    • March 3, 2013
    • DR1

    Valgkampen bevæger sig ind i sin tredje og sidste uge. Nye Demokrater med Birgitte i spidsen kæmper stadig med De Moderate om mange af de samme stemmer. Jacob Kruse skærper retorikken i slutspurten af valgkampen, og Katrine og Birgitte står nu over for det valg, om de vil spille samme spil som Kruse. Birgitte har travlt pga. valget, og overser børnenes bekymring for deres mors helbred. Alex presser i sin iver efter seertal Torben til, at forny partilederrunden på flere fronter.

  • S03E10 Valget

    • March 10, 2013
    • DR1

    Det er blevet valgdag i Danmark. Rød og blå blok nærmer sig hinanden, men ingen af dem kan tælle til 90 endnu. Birgitte, Katrine og partifællerne venter spændt på, om vælgerne giver Nye Demokrater mandater nok til at få afgørende indflydelse. Birgitte og Katrine skal begge træffe et betydningsfuldt valg i forhold til mændene i deres liv. Alex sætter trumf på over for Torben, der får anledning til at tænke over sit liv.

Season 4 - Riget, Magten og Æren

  • S04E01 Fremtiden er kvindelig

    • February 13, 2022
    • DR1

    Birgitte Nyborg er nyudnævnt udenrigsminister, da man pludselig finder olie i Grønland. Men Nyborg er gået til valg på en grøn dagsorden, og for hende hersker der ingen tvivl om, at olieprojektet skal lukkes ned så hurtigt som muligt. Røster i Grønland - anført af den grønlandske minister, Hans Eliassen - er dog af en helt anden mening. Og det er Nyborgs chef, statsminister Signe Kragh også...

  • S04E02 Pest eller kolera

    • February 20, 2022
    • DR1

    Birgitte Nyborg får afgørende oplysninger om de russiske ejere af selskabet, der borer efter olie i Grønland. Asger Holm Kirkegaard, som nu befinder sig på grønlandsk jord, forsøger at hjælpe sin minister samtidig med, at han prøver at holde Hans Eliassen i skak. Nyborg kaldes i Udenrigspolitisk Nævn, og for at hjælpe en nær allieret beslutter Nyborg at bruge en dristig taktik, hvilket dog viser sig at få større konsekvenser, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.

  • S04E03 Inuit Nunaat Menneskenes Land

    • February 27, 2022
    • DR1

    Efter sine udtalelser i Udenrigspolitisk Nævn trues Birgitte Nyborg af et mistillidsvotum, og da et af Folketingets nordatlantiske mandater går enegang, begynder regeringens flertal at smuldre. Nyborg står nu med to muligheder: Enten må hun gå af og stå ved sine idealer. Eller også må hun og dermed også regeringen ændre politik og pludselig gå ind for udnyttelse af olien. Desuden opdager hun, at sønnen Magnus pludselig er blevet en yderligere politisk belastning for hende.

  • S04E04 "Ministeren ønsker ikke at udtale sig"

    • March 6, 2022
    • DR1

    I forhandlingerne med Grønland omkring fordelingen af olieindtægterne må Asger Holm Kirkegaard spille Birgitte Nyborg på banen, men forhandlingsmødet med Nyborg går langt fra som planlagt. Fønsmark har fundet afgørende bevis for, at Nyborg løj overfor Udenrigspolitisk Nævn, og forsøger med al magt at stille Nyborg til ansvar for hendes brud på Ministeransvarlighedsloven. I sin iver efter at nå sit journalistiske mål skaber Fønsmark konflikter internt på TV1.

  • S04E05 En nær-arktisk stat

    • March 13, 2022
    • DR1

    Den kinesiske delegation lægger planer for olieudvindingen direkte sammen med grønlænderne. Birgitte Nyborgs holdningsskifte har efterladt hende uden ret mange politiske venner, og hun bliver nu også kaldt til møde med den amerikanske udenrigsminister, som forlanger, at Nyborg griber ind overfor Kinas ageren i Grønland. Rygterne omkring Katrine Fønsmarks ledelsesstil begynder at svirre i medierne, og hun træffer en drastisk beslutning for at stoppe det.

  • S04E06 Magtens Danmark

    • March 20, 2022
    • DR1

    Regeringen fejrer sine første 100 dage ved magten, men samtidig stiger uroen i Nye Demokrater. Siriuspatruljen bliver sendt afsted for at undersøge en nedstyrtet drone, og pludselig står de overfor ukendte soldater... Asger Holm Kirkegaard og Emmy Rasmussen følger begivenhederne tæt fra Arktisk Kommandos hovedkontor, og de skæbnesvangre timer bringer dem endnu engang sammen. Men denne gang bliver de opdaget.

  • S04E07 "Bare få det til at gå væk"

    • March 27, 2022
    • DR1

    Uroen i Nye Demokrater stiger fortsat, men Birgitte Nyborg fastholder stædigt at støtte regeringens politik om at gå ind for udnyttelsen af den grønlandske olie. Samarbejdet med Michael Laugesen bliver endnu tættere, og sammen lægger de taktik for, hvordan Nyborg skal få sit parti til at indordne sig. Men Nyborg er ikke den eneste i Nye Demokrater, der spiller taktisk.

  • S04E08 Havets Morder

    • April 3, 2022
    • DR1

    Dansk dramaserie fra 2022. Det afgørende slag om riget, magten og æren skal stå, og Birgitte Nyborg står overfor den største politiske udfordring i sin karriere, da hun bliver udfordret om formandsposten i Nye Demokrater. Samtidig sender Signe Kragh hende til Grønland for at underskrive aftalen om olieudvindingen. Men rejsen til Grønland får større betydning for Nyborg, end nogen kunne have forudset. Samtidig er det som om, at Katrine Fønsmarks verden vælter.